Chokoladeis er en af mine ynglingis.
Da vi var på ferie i Italien spiste vi is næsten hver dag. Der var en dag, hvor jeg kun fik hindbæris, men ellers fik jeg chokoladeis hver gang.
Da vi kom hjem, ville jeg prøve at lave min egen hjemmelavede chokoladeis. Min far og jeg hjælp hinanden.
Du kan se på videoen, hvordan vi gjorde.
Faktisk synes jeg, at vores egen chokoladeis smager bedre end den vi fik i Italien og den er ret nem at lave.
Rigtig god fornøjelse med at lave den.
/Bertil
Opskrift på chokoladeis
- 65 g god chokolade
- 2 spsk flormelis
- 2 pasteuriserede æggeblommer (svarer typisk til ét bæger)
- Vanillekorn fra 1/2 stang
- 1/4 L piskefløde
- Smelt de 65 g chokolade langsomt over vandbad. Der må ikke komme vand i chokoladen.
- Pisk de 2 spsk flormelis sammen med æggeblommerne og vanillekornene så de bliver til en luftig masse (nogle vil have at du skal koge vanillestange med mælk, men det gør opskriften unødvendig kompliceret, siger min far)
- Hæld forsigtigt den smeltede chokolade i lidt af gangen. Æggene kan ikke lide at blive alt for varme af alt for meget varm chokolade på en gang.
- Pisk fløden til skum
- Bland forsigtigt chokolademassen over i flødeskummen og vend det forsigtigt til det hele er ensartet (altså så det kun har én farve og du ikke kan se spor af flødeskummen)
- Fryst i nogle timer – i hvert fald indtil efter aftensmaden
/Bertil